COLLAGE
21.-23. juni

I collage kan du skabe surrealistiske scenografier eller søge abstrakt renhed. Og meget mere. Det er sjovt, og du ser hurtigt resultatet. Du får øvelser i komposition, idé, farve.

På kurset afprøver og finder du dit eget billedudtryk gennem en eksperimenterende proces. Collage handler om sammenstød – nye fortællinger, udsagn og verdener opstår gennem uventede møder. Vi ser undervejs i undervisningen på, hvordan kunstnere gennem tiden har brugt collage til at vise poetiske, politiske eller æstetiske standpunkter.

INFO

Underviser: Anette Højlund

Tider: Fredag 18-21, lørdag og søndag 10-14.30, i alt 12 timer

Der er 7 pladser på kurset og god tid til den enkelte.

Grundlæggende materialer er inklusiv. Du får en liste med forslag til, hvad du yderligere kan medbringe efter tilmelding. Det behøver ikke blive dyrt! Tag madpakke med. Der er kaffe og te.

Pris: 1850 kr.
Betales når du har fået mail med bekræftelse.
Du får besked om betalingsmåde.

Tilmelding: ahojlund@me.com

Sted: Bjørnsonsvej 100, 1. sal, 2500 Valby
S-tog: Sjælør St. eller København Syd
Parkering på Bjørnsonsvej er kun mulig for cykler.









2608