Mine værker balancerer på grænsen mellem tilfældighed og bevidst handling. De afspejler en proces, hvor kræfter sættes i spil, substanser og pigmentmættede farvemasser sættes i bevægelse og ledes – voldsomt eller forsigtigt – videre for derefter at aflejres på fladen.

Jeg ser mine værker som tilstande, snarere end billeder. Materialets betingelser, kombineret med et fysisk, mentalt og spirituelt nærvær sætter billedprocessen i gang for mig. Jeg har en forestilling om, at det, vi kalder billedet, flyder igennem den ramme, jeg arbejder indenfor, hvor rammen skal forstås metaforisk såvel som konkret: maleriets eller tegningens afgrænsede felt. Min opgave er at standse billedets flugt gennem rammen på et tidspunkt, hvor den højest mulige intensitet er til stede.

Gennem mine værker insisterer jeg på, at vi hele tiden må afsøge feltet, hvor bevidstheden bliver til, hvor sproget bliver til, hvor vores forestilling om verden og dens materialitet bliver til, for ellers glemmer vi en fundamental betingelse for det menneskelige. Det er et felt, der peger på væren i en meget ren form. At være i væren kan være skræmmende og tiltrækkende på én gang. Det er lidt, som når man på grænsen mellem vågen og drøm bliver opmærksom på formationer af lys, abstrakte former eller begyndende historier, der opløses i andre historier. Mine værker skal minde beskueren om denne særlige værens-tilstand.